Ovnbagt laks i folie

Lagt online Feb. 24, 2019 | English version?

Sådan laver du ovnbagt laks i folie

Ovnbagt laks

4 personer

* 6 kartofler
* 4 gulerødder (små)
* 2 søde kartofler (lille)
* 2 bdt forårsløg
* 2 bdt asparges
* 4 laksefileter (frossen, ca. 100 g pr. filet)
* ca. 60 g smør
* 2 fed hvidløg
* salt
* 2 håndfulde persille (friskhakket)
* creme fraiche

Vask kartoflerne og gulerødderne grundigt, og skær dem i skiver. Skræl den søde kartoffel, og skær den i stave. Rens og hak forårsløgene fint. Knæk det nederste stykke af aspargesene, og skyl dem.

Tag et stort stykke aluminiumsfolie til hver portion, og fold dem på midten, så de ligger dobbelt.

Fordel grøntsagerne ligeligt på folien, og læg laksefileterne på toppen af grøntsagerne. Rør smør med knust/finthakket hvidløg og lidt salt, og brug en ske til at fordele hvidløgssmørret på toppen af laksen. Drys med friskhakket persille, og fold derefter foliepakkerne sammen, så de er lukket godt til.

Læg foliepakkerne på en bagerist, og bag dem i ovnen ved 175 grader i ca. 30-40 minutter.

Server den ovnbagte laks direkte i folien med creme fraiche til.